Bestyrelsen Generelt Sponsorer Ungdom Senior Veteran  


 Netop Nu
 Hold & Kampe
 Spilleudvalget
 

Tilbage til forsiden :-)


 

 


 


 

Nu er KMB 2010 også at finde på facebook. Klik på logoet ovenfor, for at besøge den nye side.

Adressen til siden er facebook.com/kmb.dk

Husk at klikke på knappen "Synes godt om" når du kommer ind på siden.

Herefter vil du automatisk blive opdateret når der er spændende nyt fra KMB 2010 - direkte på din egen facebook side.


Status på 1. halvdel af sæsonen – (lidt) langt!!!

I det følgende, hvor jeg primært vil fokusere på 1. og 2. holdet, vil jeg forsøge at gøre status over 1. halvdel af sæsonen.

Badminton kan defineres på forskellig vis. I mine øjne er sporten i KMB2010 en holdsport – dette defineret ud fra det synspunkt, at der ikke er nogen der dyrker sporten på eliteniveau, hvor ”alt andet” er sekundært. Dermed burde man være i klubben for hyggens, motionens og holdets/klubbens skyld. Således mener jeg også, at de, der tilkendegiver at de ønsker at være med på træningen og spille kampe på et givent hold, forpligter sig.

De forpligter sig både overfor sig selv, holdet, træneren, holdlederen og holdkammeraterne. Det gør sig gældende for ALLE spillere, at folk er i klubben af egen fri vilje – også de spillere, som spiller på en eller anden form for kontrakt. De har trods alt selv valgt at skrive under J. Dermed burde ALLE også have interesse i selv at holde sig i form – helst via badmintontræning tirsdag og/eller torsdag kl. 19-21 – og være med til at højne niveauet til træning, som også vil medføre et højere niveau i kampene, hvor det trods alt er sjovest at deltage, når man selv og ikke mindst HOLDET vinder. Videre indebærer ansvaret ligeledes, at man ved sæsonstart sætter kryds i kalenderen udfor kampdatoer, således at man altid kan være i stand til at spille, hvis ikke der opstår nogle pludselige, akutte situationer, der medfører, at man ikke kan spille. De ”tynde” afbud i sidste øjeblik går ud over mange personer – dette være sig medspillere, trænere og holdledere på såvel ens eget hold, som på de lavere rangerede hold, som ligeledes med kort varsel skal afgive en spiller.

Generelt er der et ok fremmøde til træning rent antalsmæssigt, men dette skulle selvfølgelig også gerne være tilfældet, når vi nu har valgt at lave en sammenlægning af alle træningsgrupper, hvor alle seniorholdene træner sammen. Fremmødet til træning kunne dog være (meget) bedre. Herunder tror jeg de fleste er klar over, om deres fremmøde er tilfredsstillende for træneren og holdkammeraterne.

Hvad ungdomsspillerne angår, er det glædeligt at konstatere, at der er stort fremmøde, ligesom de unge spillere oftest giver den gas til træning. Dette udmønter sig også i en god (for nogle rivende) udvikling, som igen giver resultater i form af sejre i diverse ungdomsstævner. Den store flid har endda givet bonus i form af en debutant på 1. holdet – nemlig Camilla Bilgrav. Havde vi haft alle spillere til rådighed er det nok usikkert, om hun havde nået så langt allerede i år, men ikke desto mindre har hun grebet chancen med mange fine indsatser. Jeg håber, de andre unge kan se, at træningsflid og seriøsitet betaler sig, og at der måske ikke er så langt til 1. holdet, som man muligvis går og tror. Det kræver dog hårdt arbejde…

En meget kort status for 3. holdet: Holdet ligger pt. solidt placeret på en 5. plads i tabellen. Med en sejr i grundspillets sidste runde (efter jul) over puljens nr. 7 bevares placeringen, og man bør med sindsro kunne gå til slutspillet med tanken om, at pladsen i rækken bør kunne bevares.

For 2. holdets vedkommende har turneringen indtil videre været én stor succes. ALLE kampe er vundet – nogle mere tætte end andre. En væsentlig faktor for dette holds succes er den gode bredde omkring 2. holdet. Bredden har haft stor betydning, når holdet trods afbud stadig har været i stand til at vinde kampene. Reserverne har på ingen måde trådt ved siden af og har dermed vist de ”faste” spillere, at de skal holde niveauet for at holde pladsen. Den afgørende styrkeprøve for 2. holdet kommer imidlertid i sidste spillerunde i grundspillet, hvor det ligeledes ubesejrede tophold Herlev/Hjorten står på programmet. 1. pladsen i puljen og en revanche for sidste sæsons nederlag til Herlev står på spil, så mit stille håb henover julen er selvfølgelig, at spillerne holder en høj træningsmoral, så vi kan slutte øverst i tabellen og dermed have det bedst mulige udgangspunkt forud for slutspillet, hvor oprykningspladser står på spil. Før sæsonstart var mine forventninger til holdet store, og de er til fulde blevet indfriet.

For 1. holdets vedkommende har det været en blandet landhandel. For dårligt træningsfremmøde og en del små eller større skader og medfølgende afbud eller dårlige præstationer som følge heraf, har desværre kostet dyrt, og dermed har vi lidt nogle nederlag, som vi ikke nødvendigvis burde have fået. Viljen (eller manglen på samme) og evnen til at kæmpe for sejrene, når det gør ondt, aflæses sort på hvidt, idet det blot er blevet til 11 sejre i de 29 kampe, der er gået over 3 sæt. Dette har været en meget medvirkende faktor til, at vi efter 6 spillerunder indtager en meget skuffende 6. plads med kun 6 point. Generelt har vi haft for dårlige og svingende præstationer, og placeringen er set med mine briller meget skuffende, men desværre også ganske fortjent. Ærgerligt, at vi ikke har været i stand til at få noget bedre ud af et ellers fint spillermateriale.

Det blev en ordentlig omgang, og det er vist på tide, at jeg slutter for denne gang. Herfra skal lyde et ønske om en glædelig jul samt et godt nytår til alle i og omkring KMB2010.

Kupper, 18/12-11


Gode tilbud fra KMB 2010's sponsorer

Som noget nyt, kan du fremover finde aktuelle gode tilbud fra KMB 2010's
sponsorer her på vores hjemmeside. Der kan være tale om særarrangementer,
eller tilbud med særlige rabatter.

Se de aktuelle tilbud, under menupunktet Sponsorer


Baneaflysninger

  • lørdag 4/2 hele dagen
  • søndag 5/2 8-17