Bestyrelsen Generelt Sponsorer Ungdom Senior Elite  


 Netop Nu
 1. & 2. Holdet
 Verdensranglisten
 Badmintonligaen
 


Tilbage til forsiden :-)


 



 

Louise Nørregaard

Fødselsdag: 21. december 1983
Højde:  168 cm.
Højrehåndet  
Øgenavn:  ”Tulle”, ”Lou”
   
Tidligere klubber: Dragør
Kom til KMB: 2001

 

Louise kom sammen med veninden Lara Nørgaard til KMB som 18-årig. Her har hun overvejende figureret på klubbens 2. hold, men har ved flere lejligheder været oppe og vende i Elitedivisionen. Faktisk var hun fast på 1. holdet i sæsonen 2002/2003, hvor hun også var med til at hjemtage klubbens 5. sæt guldmedaljer. Dette var samtidig hendes hidtil største badmintonoplevelse. Hun var blandt de absolut bedste singlespillere i landet som ungdomsspiller, og som U19 i 2002 vandt hun Grandprix finalerne og fik sølv til DM.

 

”Tulle” er fysisk stærk og temmelig smidig, og hendes ”Round-the-head” grænser til at være naturstridig i forhold til tyngdeloven. Derfra kan hun kan fyre nogle ”kanoner” af, hvor ens første tanke er: ”Det er da løgn”. Hendes styrker ligger da også mest på bageste del af banen, hvorimod hun selv mener, at netspillet godt kunne være lidt bedre.

 

Louise læser til lærer, og af samme grund er det vel ikke mystisk, at hun holder af at læse bøger i sin fritid. En god film eller lidt blandet musik - helst sammen med veninderne - er nu heller ikke af vejen.

 

Hun holder meget af badmintonspillet, og håber på at kunne opretholde lysten til at spille i mange år endnu. Desuden ser hun frem til at blive færdig som lærer, hvor et godt job naturligvis vil stå øverst på ønskelisten.