Mikkel er blevet betegnet som en ”coming man” i badminton, og der er noget om snakken. Efter han er blevet sine knæ problemer kvit, som han døjede meget med i de tidlige ungdomsår, har han været inde i en rivende udvikling. Noget af det sidste der udvikles hos de fleste unge spillere, er evnen til også at kunne spille ”med hovedet”, noget der også har gjort sig gældende hos Mikkel, men når man kigger på - og spiller mod denne unge mand, må man dog konstatere, at dette stille og roligt er ved at være et problem fra fortiden.

 

”Elle” er stærkest i double og mix, og har efterhånden fået oparbejdet et ganske fornuftigt smash. Der er altid gejst på når han spiller, og temperamentet lever inde i de 175 cm. – noget der både er godt og skidt. Som stort set alle andre dygtige sportsfolk, skal man jo besidde et vist temperament - det er evnen til at kunne tøjle det og bruge det til noget fornuftigt der er det vigtige. Mikkel erkender, at han indimellem ”koger over”, og er godt klar over, at det er noget der skal arbejdes med. Benarbejdet/hurtigheden er et andet område, hvor han mener, han skal give den en skalle.

 

Når man kæmper med de allerbedste i sin årgang, er der ikke langt fra glæde til ærgrelse. Mikkel har haft både op- og nedture, men evnen til bare og kæmpe videre når tingene ikke går hans vej er intakt. Dette beviste han bl.a. ved først ikke at blive udtaget til U17 EM i 2006, for blot ugen efter at vinde Danmarksmesterskabet i mixdouble. Sådan en ”jeg-skal-vise-dem” indstilling ser man efterhånden kun sjældent hos unge spillere, og den skal nok kunne bringe Mikkel yderligere et stykke vej.

Mikkels værste oplevelse udover den før omtalte manglende EM-udtagelse, var da han i 2005 tabte en kvartfinale efter at have ført 14-4 i 3. sæt, og han indrømmer blankt, at dette var én af de gange temperamentet efterfølgende kogte over, og en ketcher måtte lade livet J.

 

Mikkel er desuden meget musikinteresseret, og smagen er alsidig.

 

Målet med badminton er, at blive blandt de bedste i verden.