Bestyrelsen Generelt Sponsorer Ungdom Senior  


 Netop Nu
 Nye medlemmer
 Træning
 Hold & Kampe
 BadmintonPeople
 Ungdomsudvalget
 Tilbageblik


Tilbage til forsiden :-)



 


 


 

DM bronze til U13

 

Lad os slå det fast med det samme; det var en herlig weekend i Rødding !!

U13 fik Bronze ved Danmarks Mesterskaberne for Hold !!

 

Så fik vi dem

 

Hvilken flot og imponerende præstation, ikke før i KMB’s historie, er et ungdoms-hold blevet så flot placeret ved et DM.

 

STORT TILLYKKE til alle spillerne;

Alexander Bond

Anders Pedersen

Jonathan Christensen

Oliver Strikart Nielsen

Oliver Lerche Jakobsen

Anne Sofie Heuck

Camilla Bilgrav

Christina Bilgrav

Karoline Keller Rolsted

 

Vi er klare

Alle kom de i ilden og alle ydede en formidabel indsats, udviste stor gejst og vilje til at vinde.

 

Det var ellers ikke den bedst tænkelige start holdet fik. Onsdagen før mesterskaberne skulle spilles i Rødding, måtte Bond lade sig operere for en blindtarm, der ikke var særlig venligt stemt, øv-øv! Dermed så det på forhånd ud til, at blive en mere end almindelig svær opgave, der lå foran holdet.

 

Oliver Lerche, var på forhånd udtaget som reserve for holdet, men under de lidt ændrede omstændigheder på herresiden, tog Oliver uden betænkeligheder udfordringen op og stillede uimponeret op til samtlige kampe under DM; Godt gået Oliver.

 

Når vi nu var svækket på herresiden, var Kims taktik, at stille i stærkeste opstilling i de 2 mix’er, og dermed satse på, at alle kampene hvor pigerne deltog, kunne vindes og dette lykkedes, næsten.

 

KMB vandt de 2 indledende puljekampe imod henholdsvis Odense og Triton med 5-4. Altså blev vi nr. 1 i vores pulje og skulle dermed spille semifinale imod Aarhus AB, som var seedet 1’er. Desværre var AB for stærk for os i den ene mix, meeeen AB havde også forstærket sig på pigesiden, idet de havde lånt en spiller fra Horsens.

Det skal nu ikke være nogen undskyldning for at KMB taber denne kamp, men blot endnu en ting vi kan være stolte over; vi stiller nemlig op med et rent KMB hold. Alle øvrige hold ved DM (bortset fra Skovshoved) har ’lånt spillere’ fra andre klubber for at gøre deres hold stærkere på de pladser, hvor de står lidt svagt…. det behøver KMB ikke! Det skal vi være rigtig stolte over.
 

Medaljerne er hjemme

Er det nu ægte?

KMB taber altså med 4-5 til AB og skulle dermed spille om bronze imod – noget overraskende - Højbjerg, som ellers var seedet 2’er.

Højbjerg blev taget med bukserne nede og var slet ikke mentalt klar til en bronzekamp. KMB vinder i ”sikker stil” med 5-4. Metallet er hjemme til KMB !!!

Aarhus AB vinder efterfølgende DM finalen over Nordsjælland.
 

Hvilken herlig dag. Det der gjorde at det var ekstra herligt, at være KMB’er i Rødding var, at se det sammenhold, der er på U13 holdet!

Der blev heppet intensivt fra sidelinien på de kammerater, der var i ilden, både fra spillerne og de tilrejsende forældre, og der blev uddelt knus og kram til både vindere og tabere efter hver kamp, sådan !!!!

 

Der laves skilt

Den måde alle spillerne bakkede hinanden op på, deres positive indstilling og så en f…. portion fight, dét var det, der gjorde udslaget og resulterede i et fantastisk flot resultat. Som Kim udtrykte det, efter puljesejren var hjemme; ”Jeg er meget imponeret over Jeres vilje og den indstilling I har vist under disse kampe, ja jeg er faktisk helt rørt….” og det var vi mange der var, søndag d. 5. april 2009 i Rødding.
 
Anders og Oliver Det var en hold indsats der gjorde resultatet muligt –ingen nævnt, ingen glemt- dog skal der alligevel lyde en stor ros til både Oliver og Anders for deres fantastiske fight og positive indstilling under dette DM. Til trods for, at de til samtlige single kampe, ”måtte stille op til øretæver”, hvor de i hver eneste kamp, røg ind i stor-spillende elite-/og mesterrække spillere….. dog gik de altid både på og fra banen med et smil på læberne og en oplevelse rigere.


Anders får prisen for weekendens bedste bemærkning; den faldt i semifinalen imod AB, hvor han spiller imod Rasmus Gemke. I pausen lyder det fra Anders; ”Jeg er ikke træt, jeg kan bare ikke nå hans bolde…”, men det var altså også den 2. bedste herre i Danmark, som vores Anders var oppe imod. Du kæmpede bravt Anders, ligesom resten af holdet gjorde det.
 

Ungdomsudvalget, 14/4-09